Sommerhuse i Thy

Bookmark and Share

Sommerhuse i Thy 

I Thy finder I foruden det mægtige Vesterhav, Limfjorden og noget af Danmarks smukkeste og mest vidtstrakte natur. De kendeste feriebyer er Agger, Vorupør og Klitmøller. Thy byder på masser af plads og frihed til den enkelte. Måske netop derfor siges det, at der er højt til himlen i Thy.

I Vorupør kan det traditionelle kystfiskeri stadig opleves. Fiskeriet foregår fra åbne både, der bliver trukket op på stranden med dagens fangst. Mange familier i byen har i generationer levet livet sådan og lokalbefolkningen er stadigvæk meget bevidste om deres barske nabo, havet. I Vorupør kan I også besøge det kendte Nordsøakvarium, hvor I både kan se og røre mange af de fiskearter, der lever i Nordsøen.

Vil I hellere spise fiskene, kan I købe frisk som røget fisk - og hygge jer I byernes spændende forretningsliv. Det er levende byer, der er fulde af stemning og liv året rundt, og I vil uden tvivl føle jer velkomne i det hyggelige lokalmiljø.

Thy er for jer, som søger roen og de store naturoplevelser, men også gerne vil opleve en masse. Vorupør byder f.eks. på bolsjekogeri, lysstøberi og glaspusteri. Hver sommer stævner også det flotte sejlskib "Lovise Moland" ud fra havnen i den smukke Købstad Thisted og rundt i Limfjorden. Her kan I nyde det smukke landskab, som er helt unikt specielt set fra vandsiden. Der arrangeres også piratsejlads for familiens yngre medlemmer.

Lej sommerhuse i Thy her

Se alle sommerhuse i Thy på et kort